Artikler / Lytterummets puslespil

Lytterummets puslespil

 Af Arne Rodahl
 
 
 
 
 
 
Lyttepositioner :
Sweet spot eller Sweet area.
Brugere af Sweet spot lytteposition, hvor kun én lytter kan nyde den optimale lydgengivelse, er ofte hi-fi-entusiaster, hvorimod Sweet area lytteposition omfatter flere lyttere, f.eks. hele familien.
I Sweet area er hvor højttalerne ofte er placeret i forbindelse med TV`et. En placering der efterhånden mere og mere bliver en nødvendighed, idet nye TV ikke har indbyggede højttalersystemer.
Der stilles krav til direktiviteten i begge områder, men idet sweet area dækker et større område end sweet spot, vil kravet til direktiviteten i sweet area være størst her.
 
 
Møblering :
Møblering med hi-fi-højttaler har vel så længe de har været en del af møblementet været en ”torn i øjet” på æstetikerne, især kvinden.
”Tornen i øjet” har efterhånden nået sit klimaks og er efterhånden blev kasseret i mange boliger. I stedet anskaffes små streaming højttalere, hvis lydgengivelse nok ikke har meget med hi-fi-gengivelse at gøre, ligesom forbedring af TV-lyden kan svinge sig op til en ”soundbar”, der lige netop giver en forbedring af lydgengivelsen, dog uden at være Hi-fi.
Reolsystemer med åbne rum beregnet til placering af højttalere samt andet hardware er så småt ved at vinde indpas bland forbrugeren og det kan synes som en god idé, da æstetik og lydgengivelse går hånd i hånd. Løsningen indebærer dog en faldgruppe, idet der ofte opstår hulrum omkring og bag højttalerne. Disse hulrum danner resonanskamre og kan præge lydgengivelsen temmelig meget i negativ retning.
 
        God idè - forkert udført !
 
 
Design :
Design er subjektivt, så en definition på god eller dårlig design kan måske ikke opgøres
med karaktergivning.
Eksempler på design er bokshøjttalerne, der iflg. æstetikere ikke får en høj karakter.
I den modsatte ende af karakterskalaen findes f.eks. B&O højttalerne, der gennem mange år har opbygget et designimage med høj status blandt æstetikere.
 
      
 
 
Akustikkens konditioner :
 
Højttalernes arbejdsbetingelser i lytterum baseres bl.a. på frekvensernes bølgelængder,
hvilket betyder, at frekvenser med lange bølgelængder under ca. 100 Hz (bas) omfatter :
 
Rumresonanser og stående bølger : Begge betegnelser dækker over resonanser, der opstår mellem parallelle vægflader samt loft og gulv . I et typisk lytterum har man således seks parallelle flader, hvor resonanser og stående bølger uundgåeligt opstår imellem. Loft med hældning eller loft til kip eliminerer resonanser mellem loft og gulv. Jo støre lytterum des lavere frekvenser danner resonanser. I meget store lytterum f.eks. koncertsale findes rumresonanser stort set ikke.
 
Udfasninger : En Reflekteret lav frekvens fra en vægflade kan faseforskydes i relation til den direkte frekvens, herved opstår en udfasning af frekvensen helt eller delvist.
 
Boundary : Betegnelse for placering af højttalere tæt på vægflader og hjørner. Placeringen har stor betydning for gengivelsen af frekvenser under ca. 100 Hz, her vil reflekterende signaler fra væggen(e) adderes til det direkte signal, hvilket forstærkes med 3 dB pr. oktav pr. vægflade. Nogle subwoofere er konstrueret til konstruktivt at udnytte placeringen.
Boundary placeringens betydning for mellemtone- og diskantgengivelsen: se ”refleksioner og interferens”.
 
Auto EQ : Betegnelse for automatisk rum equalizer, der består af en digital korrektionsenhed placeret inden højttalersystemer, typisk aktive subwoofere. Den automatiske equalizer fungerer kun i lyttepositioner, hvor programmering af enheden foretages med en målemikrofon. Korrektionen lagres til brug.
Automatisk equalizer for mellemtone og diskant har ikke den store effekt og kan i visse sammenhæng virke negativt.
 
                                   ________________________
 
 
Højttalernes arbejdsbetingelser i lytterum baseres bl.a. på frekvensernes bølgelængder,
hvilket betyder, at frekvenser med halvlange (mellemtoner) og korte bølgelængder (diskant) omfatter :
 
Refleksioner : Mellemtone- og diskant-frekvenser er retningsbestemte og udsendes i lige linier, nærmest som lys. En stor del af disse frekvenser udstråles direkte til lyttepositionen, andre frekvenser vil spredes og ramme reflekterende flader (med en given hårdhed) og sendes vider til lyttepositionen med en forsinkelse.
Små forsinkelser kan sløre lydbilledets 3D gengivelse og tilføre interferens, hvorimod større forsinkelser kan tilføre lydbilledet rummets karakter i form af efterklang.
 
Lytterum med hårde overflader reflekterer meget af den udstrålede lyd. I den modsatte ende af skalaen er det lyddøde rum (anechoic) uden refleksioner. Den foretrukne akustik findes imellem de to yderpunkter.
 
Direktivitet : Betegnelse for højttaleres spredningskvalitet. Mange højttalere er konstrueret til ret frekvensrespons i lyttepositionen sweet spot (on axis), - i de fleste tilfælde ikke den ideelle konstruktion, idet langt overvejende lyttepositioner er sweet area (off axis).
I sweet area lyttepositionen er højttalernes direktivitet af stor betydning for frekvensresponsens linearitet off axis. Et lyttevindue på 30-50 grader er i de fleste tilfælde tilstrækkeligt.
 
Akustisk lobing : Især tovejs højttalere med diskrete elementer lider af lobing omkring delefrekvensen, - lige der hvor øret er mest følsom. Problemet opstår i såvel vandret som lodret plan og skifter karakter blot lyttepositionen ændres lidt i relation til højttalerne.
 
                          
 
Højttalersystemer der anvender koaxialelementer (point source) til mellemtone og diskant har ikke problemet.  Se artikel
 
 
3D : Højttaleres evne til imaginært at placere lyden tredimensionelt, såvel i sweet spot som i sweet area. Højttalerkonstruktioner med diskrete placerede elementer kan give problemer med dybdevirkningen, hvorimod konstruktioner med point source (koaxial) placerede elementer har de bedste forudsætninger for tredimensionelt gengivelse.
 
 
Interferens :
 
 
Musikkens ordnede lyd eller de harmoniske svingninger kan vises eller måles med et oscilloskop. Her viser svingningerne et jævnt og glat mønster. Svingninger der behager øret.
 
Disharmoniske svingninger opstår som følge af frekvensers interferens (blandinger). Svingninger der opfattes som misklange og samklange af toner, der ikke behager øret. En slags uenigheder; uoverensstemmelser og svingninger der høres som et kaotisk mønster.
 
Interferens opstår naturligt i musikkens verden - "in live" bl.a. i koncertsale.
- eller som et uønsket biprodukt fra fejlkonstruerede højttalere eller deres fejlplacering i lytterummet.
 
                                           _____________________
 
 
Surround sound :
Bedst egnet til biograflyd. Mindre egnet til hi-fi-gengivelse af musik.
 
 
                           
 
5.1 system
Højttalere : Front, højre, venstre : Total respons / Front center : Total respons / Bag, surround : Respons over 50 - 80 Hz / Sub : Respons under 100 Hz
 
                                ___________________________________
     
 
 
 
                           
 
7.1 system
Højttalere : Front, højre, venstre : Total respons / Front center : Total respons / Side, surround : Respons over 50 – 80 Hz / Bag, surround : Respons over 50 - 80 Hz /
Sub : Respons under 100 Hz
 
                                     ____________________________
 
                         
  
 
                            
9.2 system (hjemmebiograf)
 
                                    ___________________________ 
 
 
 
________________________________________________________________________
 
 
Dilemma :
 
En vellykket integration af hi-fi-højttalerne i boligens lytterum kan synes uoverskueligt for lægmand set i lyset af de mange bump på vejen, - her gennemgået i artiklen.
 
Hvad kan der gøres for optimering af konditionerne for højttalernes integration i lytterummet?
 
Og her kommer vi så til dilemmaet :
Dilemmaet hedder kommercialisering, idet højttalerproducenternes store problem er at udvikle højttalere, der nemt og uproblematisk kan integreres i boligens lytterum med løsningsmodeller til de mange akustiske problemer og tillige være æstetisk møblérbare.
 
Producenterne har for længst opgivet sådanne løsningsmodeller, hvilket betyder, at optimal integration af højttalere i boligens lytterum forbliver på et lavt interesseniveau for lægmand, der blot ønsker æstetiske møblerbare løsninger.
 
Kun hi-fi-entusiasterne pukler med løsninger på problemerne, men det er så en anden sag ……