..... noget om vinyler
Alle troede sikkert, at lp-pladen var død og borte, men som de fleste sikkert ved, er den på kraftig tilbagekomst. Den tiltagende popularitet sender også brugen af pvc, som pladen er produceret af, i vejret. Og det har vist sig umuligt at finde et alternativt til virgint pvc, siger Pedro Ferreira på Spinroad Vinyl Factory til svt.se. Det er ikke, fordi man ikke forsøger. Både genanvendt pvc, alger og sågar træ har været forsøgt, men det holder ikke. Det hænger sammen med, at overfladen skal være helt glat, hvis man skal have den gode lyd. Selv farvepigmenter, der fx gør en plade rød, gul eller noget helt tredje, kan have en negativ indflydelse på lydkvaliteten. Og da det netop er lyden, som er den altovervejende årsag til, at mange finder tilbage til den sorte skive, giver en forringelse af lyden ved at vælge et andet materiale ikke rigtig nogen mening. Selv om salget er steget og dermed også mængden af pvc, så er mængden stadig forsvindende lille i forhold til fx legetøjsbranchen, og der er heller ikke opstået noget miljøkrav fra forbrugerne endnu. Mange vil nok ikke være klar over, at der tidligere var bly i vinylpladerne. Det er ikke tilladt i Europa mere. Anderledes forholder det sig i USA, der ikke har et tilsvarende forbud. Her er der stadig bly i pladerne, og det giver faktisk en lillebitte bedre lyd, som de virkelige lydnørder måske kan høre, men mon ikke de fleste vil foretrække et renere miljø fremfor en yderst marginal bedre lyd.
Sådan kender du forskel på vinylplader
Originale udgivelser
Et spørgsmål som ofte melder sig hos det pladehungrende publikum er ’er det her en original udgave’? Sandsynligheden for, at du har fundet det allerførste eksemplar der nogensinde kom ud af pressemaskinen af en give plade er stort set lig 0. I hvert fald når det gælder de helt store pladekunstnere fra rockens historie. Så hvad betyder så ’first-press’, hvis ikke det er den først fremstillede plade? Og hvornår er en plade original? Her følger en kort guide til de væsentligste forskelle – vi lægger ud med at kigge på hvad der karakteriserer en ’original udgivelse’ eller ’first press’
.
Årstal for udgivelsen
Først og fremmest skal den udgave af pladen du står med være fra det år hvor pladen første gang blev lanceret. Kig bag på coveret efter årstal. Mange genudgivelser og genoptryk har flere årstal – både det oprindelige år samt året for selve genudgivelsen.
Pladeselskaber
Hvis man kender lidt til kunstneren og pladeselskabet, så kan det også være en nem måde at datere en udgivelse. Fx blev de første plader med Black Sabbath udgivet på selskabet Vertigo (i Europa) og på Warner Bros. i USA, men i 1975 blev deres plader genudgivet på pladeselskabet NEMS. En original Black Sabbath plade, skal derfor, som minimum, være udgivet på Vertigo el. Warner Bros. At pladerne så i øvrigt blev genoptrykt indtil flere gange inden 1975 er en anden historie. Der findes også mange plader som kun er blevet udgivet én gang og aldrig hverken genoptrykt eller genudgivet. I så fald er der ingen grund til bekymring – så er det et ‘first press’.
Katalognummeret
Ud fra pladens katalognummer (står som regel på ryggen, bag på coveret og på labels) kan du fx benytte verdens største database over pladeudgivelser Discogs.com til at søge udgivelsen frem. Men pas på – det kan kræve lidt baggrundsviden at finde lige præcis den udgave du har. Men med katalognummeret, pladeselskab og oprindelsesland kan man komme langt.
Udgivelsesland
De fleste store kunstnere får deres plader fremstillet i flere lande på forskellige fabrikker. Derfor findes der eks. tyske, franske, spanske, svenske, australske, danske og amerikanske udgaver af den samme plade. Mange samlere går efter de udgaver som er fremstillet i kunstnerens eget hjemland. Andre samlere er interesserede i at finde så mange udgaver som muligt af den samme plade – og her kan både oprindelsesland og fabrik komme i spil som væsentlige faktorer.
Kilden – masterbåndet
Musikken på en plade kommer fra en eller anden ’kilde’ – dvs et masterbånd som er forberedt i et pladestudie efter indspilningerne er gjort færdige. Før i tiden (inden harddiske og internet) blev masterbåndet kopieret i flere (mange) eksemplarer. Kopierne blev derefter sendt ud til de fabrikker som skulle presse pladerne. Disse kopier vil stadig regnes for ’originale’, så det har ikke nogen betydning for om en plade er original eller ej. Langt de fleste plader er lavet ud fra kopier af den oprindelige masterbånd. Hver fabrik fremstillede deres matricer til at presse pladerne med – og fabrikkerne efterlader som regel et kendetegn ridset eller stemplet i udløbsområdet, så man kan se hvor pladen er fremstillet. Uanset hvor pladen er fremstillet, vil man kunne karakterisere den som original – hvis der altså er brugt den samme kilde. I et senere blog-indlæg skal vi kigge nærmere på genudgivelser (reissues) – og vender også tilbage til her ’kilder’.
Labels
Kig godt på mærkaten i midten af pladen – her finder vi mange clues til hvornår en given plade er fremstillet. Pladeselskaberne har haft tradition for at skifte labeldesign gennem tiderne, så man kan nogenlunde datere en plade efter hvilke labels der sidder på den. Man kan med fordel besøge hjemmesiden
https://www.cvinyl.com/labelguides.php som er sprængfyldt med billeder af labels i kronologisk rækkefølge.
Genoptryk og repress
I forrige kiggede vi nærmere på hvordan man kan kende forskel på et ’first press’ af en given plade. Denne gang ser vi på fænomenet ’genopryk’ eller ’repress’ af en plade, og lærer hvordan man kan kende dem. Som en grundregel, er en stor del af de brugte vinylplader vi støder på rundt omkring rent faktisk ’genoptryk’. Især når det gælder de mest populære albums fra de helt store kunstnere. Hvorfor nu det? Efterhånden som en plade bliver populær og finder sin udbredelse, så stiger efterspørgslen og derved behovet for at presse flere plader. Udgivelser med fx The Beatles, Led Zeppelin eller Pink Floyd, er næsten lige populære i dag som da de første gang udkom. De er alle genoptrykt i et næsten uoverskueligt antal siden da. Derfor er der flest eksemplarer i omløb af senere genoptryk end af den allerførste presninger som blev sendt på gaden. Som udgangspunkt er et ’genoptryk’ blot flere eksemplarer af den første udgave. De kan være svære at skelne med det blotte øje. Men for at presse flere plader, skal der skæres en ny master hos en skæremester og derefter skal der laves nye matricer/stampers til at presse pladerne ud fra. Det afstedkommer næsten altid nye tal og informationer i udløbet, da det er her fabrikkerne noterer deres katalogiseringskoder for at holde styr på produktionen. Derfor vil man på et genoptryk finde andre varianter i udløbet end på et first press. Man kan være heldig, at der i udløbet rent faktisk står ”2nd Press” eller ”3rd Press”, men det hører til sjældenhederne.
Hvilken kilde er der brugt? Kilden der er brugt til genoptryk (dvs. master bånd, eller kopier af det) er meget ofte den samme som ved ’first press’. Der er altså sjældent tale om en ’remaster’ eller ’remix’ udgave af den første version af pladen. Det kan derfor være meget svært at høre nogen forskel på et first-press og et genoptryk. Katalognummeret er oftest det samme som den første udgivelse og kan derfor ikke altid bruges til at afgøre om der er tale om en tidlig eller senere udgave af pladen.
Labeldesign
Men derimod skal vi igen kigge godt på labelen, for som bekendt, er det almindeligt for pladeselskaberne at skifte labeldesign mere eller mindre ofte gennem årene. Lad os tage et eksempel på en forskel mellem et ‘first press’ og et genoptryk Et pladeselskab som Island Records brugte i flere år skiftende varianter af deres lyserøde labels, og hvis man kan genkende labels fra dette selskab, så er det forholdsvis nemt at datere et genoptryk. En plade som fx Fairport Conventions Liege & Lief blev første gang udgivet i 1969 på Island Records. De første udgaver havde et helt lyserødt label med stort et hvidt “i”.
Nordsø Records
Summa summarum
Vinylpladers gengiverkvalitet beror på adskillige følgende faktorer, der kan forårsage sårbarheder i mediet.:
Software:
Ridser, hak, statisk elektricitet, slidtage samt
utilstrækkelig omhu ved opbevaring og handling (fedtede fingre).
Hardware:
Hertil kommer hardwaren d.v.s. pladespillerens mange fejl og kompromiser:
Løbeværkets gangkonstans.(wow og flutter)
Rummel.
Akustisk tilbagekobling fra omgivelser.
Tonearmens resonans og antiskating.
Pickuppens kvaliet og justering.
RIAA-korrektion er en specifikation for optagelse og afspilning af grammofonplader, oprettet af Recording Industry Association of America (RIAA). Formålet med udligningen er at tillade større optagetider (ved at reducere den gennemsnitlige bredde af hver rille), at forbedre lydkvaliteten, og at mindske de rilleskader, der ellers ville opstå under afspilning.
RIAA-korektionskurven var beregnet til at virke som en faktuel global industriel standard for grammofoner fra 1954. Men det er næsten umuligt at sige, hvornår ændringen faktisk fandt sted. Inden da, især fra 1940, anvendte hvert pladeselskab sin egen udligning; der var over 100 kombinationer af frekvenskombinationer i brug, hvor de vigtigste er Columbia-78, Decca-US, Europæisk (diverse), Victor-78 (diverse), Associated, BBC, NAB, Orthacoustic, Verden, Columbia LP, FFRR-78 og Microgroove, og AES. Den indlysende konsekvens var, at blev opnået forskellige reproduktionsresultater, hvis optagelses- og afspilningsfiltrering ikke blev matchet.
Selskaber ofte med høj teknisk kvaliet:
GRP, ECM, Decca, EMI Philips, Erato, Audio Lab record
Alternativet
The Truth About Vinyl - Vinyl vs. Digital
