Artikler / Filosoferende Hi-Fi / Kvalitetsbegreber for Hi-fi og High-end

Kvalitetsbegreber for Hi-fi og High-end

 
 
 
Artikel 10. januar 2014 af Arne Rodahl
 

Hi-fi / High-end er begreber for audioudstyr, der markedsføres på grundlag af høj kvalitet, høje priser samt esoteriske eller nye teknologier. Udtrykkene kan henvise enten til prisen, byggekvaliteten af komponenter eller til den subjektive eller objektive kvalitet af lydgengivelse.

Definition

Sondringen mellem begreberne high-end og hi-fi er ikke veldefineret. Ifølge fagkundskaben kan high-end defineres som "gear”, høje priser og teknisk sofistikerede.

Fidelity vurdering.

Vurdering af Hi-Fi / High-end lydgengivelse kan ske med udvalgte musikeksempler* eller ved hjælp af dedikeret måleudstyr* .

Den menneskelige opfattelse af lyd er subjektiv og sværd at definere grundet måden de elektriske signaler fra øret fortolkes af hjernen.

Psykoakustik* er en division af akustikken, at undersøgelser på dette område.

Målinger kan snyde. Høje eller lave værdier af bestemte tekniske specifikationer viser nødvendigvis ikke, hvor god udstyrets præstationer er relateret til den personlige smag.

For eksempel producerer nogle rørforstærkere større mængder af total harmonisk forvrængning , men denne form for forvrængning (lige harmonisk) er ikke så generende for øret som ulig harmonisk forvrængning produceret af dårligt konstrueret transistorudstyr.

Ofte sættes spørgsmålstegn ved tilbehør såsom højttalerledninger*, der anvender eksotiske materialer og konstruktionsgeometrier.

*musikeksempler

*måleudstyr

*psykoakustik

*højttalerledninger

High fidelity- (høj troværdighed) eller hi-fi- reproduktion omhandler stereoanlæg tidligere anvendt af audio -entusiaster ( hifi-freaks ). Hi-Fi henviser til høj kvalitet af gengivelse af lyd for at skelne det fra den dårligere lydkvalitet produceret af billig lyd udstyr, eller den ringere kvalitet af lydgengivelse karakteristisk for optagelser foretaget indtil slutningen af 1940'erne. Ideelt set har high-fidelity-udstyr minimale mængder af støj og forvrængning og en præcis frekvensgang.

Et forsøg på at standardisere udtrykket var 1966 tyske Deutsches Institut für Normung (DIN) standard DIN 45500 . DIN 45500 godkendelse skulle give købere af lydudstyr forsikring om, at deres udstyr var i stand til, at yde en god kvalitets-reproduktion. I teorien kunne kun stereo udstyr, der opfyldte standarden forsynes med påskriften "Hi-Fi".

DIN-normen anvendes ikke længere og betegnelsen Hi-Fi anvendes i dag kun som et begreb, - et begreb med stigende krav til lydkvaliteten med betegnelsen High-end.

                                              

 http://www.highendsociety.de/index.php/en_high_end_exhibitor_service.html

 

 

 
arne rodahl